Med rødder tilbage til 1924 og en rig historie som uddannelsessted for fremtidens håndværkere, fremstår den gamle Bygmesterskole i dag som en af Holbæks mest markante og eftertragtede adresser. Den smukke, bevaringsværdige ejendom blev oprindeligt opført i den klassiske arkitekturstil Bedre Byggeskik og husede senere Glarmesterskolen. I dag er rammerne nænsomt omdannet til 20 unikke ejerlejligheder, der på fineste vis forener historisk sjæl og klassiske detaljer med moderne komfort.
E/F Bygmesterskolen er omgivet af store, velholdte grønne arealer og et roligt, indbydende gårdmiljø, som skaber en fredelig oase midt i hverdagen. Fra mange af lejlighederne og de ugenerede altaner kan man nyde et flot kig over hustagene til Holbæk Fjord. Den historiske facade, de store vinduespartier og ejendommens tidløse arkitektur danner en charmerende ramme om dagligdagen, hvor der er tænkt over både æstetik og lysindfald.
Som beboer på Bygmesterskolen bliver du en del af en sund, tryg og yderst veldreven ejerforening. Fællesskabet prioriterer vedligeholdelse og gode fællesfaciliteter højt. Som en særlig detalje har foreningen et hyggelig fællesrum, som beboerne kan leje til overnattende gæster. Derudover hører der gode parkeringsforhold samt private udhuse eller kælderrum til lejlighederne.
System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)